Fredag d. 12/8

Henrik vågnede og havde ”glemt” at Sarah var rejst. Oh what a bommer!

Jeg fortsatte min regnen, og hvornår hun sikkert ville få serveret morgenmad – og bare hun nu havde fået sovet lidt i flyet – det ville jo blive en lang dag ;O)

”Allergien”, der gav sig udslag i løbende øjne – især torsdag ved 16-18 tiden, var overstået, og jeg tænkte egentlig bare på at jeg håber hendes forventninger bliver opfyldt, og at hun ikke bliver ked af det mens vi er en verden fra hende.

Kl. 12 middag (5 deres tid) tikkede Messenger, og vi fik beskeden; ”Landet i Mexico city efter 12 timers lang flyvetur med skrigende babyer hahaha. Men landet”.

Henrik havde fri – men dagen blev (heldigvis) fyldt med en syg kat, som jeg måtte køre til dyrlægen, og så gik der tid med det ;O)

 Flyplanen, som vi kunne udenad - og holdt os i nærheden af telefonen, når vi nærmede os tidspunkt for endnu en landing....;O)

Første billede af modtagelsen ;O)

Vi var inviteret i Tivoli med councilor, værtsfamilier, udvekslingsstudenter og søskende til, så i hvert fald var vi i selskab med folk der vidste præcis hvordan det er at sidde 1. dag efter at have sendt sit barn afsted ;O)

Kl. 1630 sendte Mexicomor billeder af afhentningen af hende. I det øjeblik tror jeg først vores skuldre kom ned; O)))
Det var ikke fordi vi ikke tænkte at familien ville hente hende, men mere det, at nu var hun fremme og i gode hænder – og der ved man jo ikke hvad tiden bringer, men er blot glad for at hun er hos familien.

De så søde, glade og engagerede ud ;O) Balloner, skilt og store smil. Så kan man godt slappe af ikke?!; O))

Meximor sendte første billede efter modtagelsen - Sarah får Mexicomad - nu ved vi det nok skal gå ;O))

...

Det blev i øvrigt en herlig tur i Tivoli, og jeg er sikker på at det samarbejde og relation, der allerede ses mellem os, vil komme os alle – og især vores udviklingsstudenter til gode ;O)

Fredag d. 19/8

Ugen gik stille og roligt, og man vænner sig faktisk nemt til at undvære.
Tror ikke det er helt så nemt for Henrik, men han er også tit alene hjemme med Sarah og Lucas, og hvor Lucas forsvinder op på værelset om aftenen, er det Sarah der kommer ned og smider sig i sofaen og starter en samtale, eller spørger om vi ikke skal se noget tv/film sammen.

Men selvom jeg ikke tænker på hende hele tiden, er der alligevel den tanke, hvis vi skal noget ”hvordan med Sar….- nåååå nej, hun er her ikke”.

Heldigvis har ugen også været optaget af den kommende indflytning af Marcelo.. Han lander i morgen lørdag, så der har været forberedelse til hans ankomst ;O)

Torsdag 11 august 2016

Så kom dagen….

Tror Sarah er mere spændt end hun medgiver ;O) Hendes mor og far er mere berørte end de vil vise ;O( Så alt er som det skal være…

Vi spiste morgenmad far, mor og Sarah – det var hyggeligt…og trist. Hele tiden tænkte jeg på ”det er sidste gang” – og hele tiden måtte Henrik minde mig om at hun altså kommer hjem igen – og ja det ved jeg da godt, men et år er altså bare lige pludselig rigtig lang tid.  

 Sarah pakkede det sidste og vi tullede lidt rundt.

Fik frokost og tullede mere rundt. I virkeligheden var hele dagen et langt ”waiting game”. Vi talte bare timer ned og var egentlig klar til at få ”det overstået” – ikke sådan at jeg ville have hende afsted, men helt af egoistiske grunde – så jeg ikke skulle gå og være ked af det hele dagen.
Og selvom jeg var SÅ ked af det, var jeg samtidig så glad og spændt på hendes vegne. Så følelserne var dobbelte og rev hver sin vej – hele tiden…

Jeg tænkte at det havde været bedre at vi skulle møde kl. 9 derinde…..men så havde dagen i går nok bare været, som dagen i dag…..Så det skal nok bare være sådan ;O/

Kl. 15 lukkede vi hoveddøren og Sarah startede sin rejse – hun vendte sig lige om, på vej ud til bilen, for at ”se det hele igen”, og så kørte vi.
Udover lige at checke at passet lå i for lommen på håndbagagen, så var vi på vej – og Sarah sagde farvel til Ølle (Ølstykke).

Der var lidt stille i bilen til lufthavnen – Sarah havde travlt med at svare på alle de kommentarer, der var tikket ind på hendes opslag fra middag. Både Henrik og jeg sad nok og reflekterede over hvad der nu skulle ske.

 Jeg gjorde i hvert fald, og også hvordan jeg undgik den pokkers ”allergi, der havde drillet mine øjne hele dagen”. Og hele tiden delt med tankerne om hvor fantastisk en oplevelse hun er på vej til…

Vel ankommet til parkeringspladsen i lufthavnen, og hjælp med at få kufferten ud af bagagerummet, strøg hun afsted med raske skridt – fyldt op af glæde og spænding over det hun nu skulle staarte. Og det var en glæde at se.

Glæden da hun slap kufferten og hilste på alle de andre udvekslingsstudenter - det var dejlig at opleve – alle familierne nikkede bare til hinanden og stod i små grupper. Mon vi alle havde de samme tanker?

Check-in varede knapt en halv time inkl. Kuffertaflevering, og imens står man og står, og taler lidt om rejsen, lidt om almindelige ting, mens man (mor og far) bare kigger på uret og tæller minutter….

Vi fik halvanden time, før farvelknus, tudetrappebillede og kort farvelknus til mor og far -  og så op ad trappen…

Og hvordan er det så at se hende gå op ad trappen?

Absolut rædselsfuldt!  Helt forfærdeligt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og – igen – på hendes vegne – fantastisk spændende; O)))

Og hatten af for de forældre der ikke ”kommer til at få noget i øjet”; O))

At se sit ”lille” barn gå op af trappen, stoppe og vinke og så gå – uden at vende sig om – glad, spændt og fuld af eventyrlyst til afrejse – jamen så ved man at man har givet hende muligheden for noget helt unikt….

Turen hjem i bil, og resten af aftenen, bestod af at tænke hvor langt på rejsen hun var nået. Sulten var ingen af os, sådan rigtigt. Vi havde aftalt at hun lige skulle sende besked når hun nåede München, Mexico City – og naturligvis når hun var kommet frem – så det blev regnet tidsforskel og siddet standby når vi vidste at hun landede et eller andet sted – for hver gang længere væk.
Det er altså en sær fornemmelse at lægge sig til at sove den første nat…

Tirsdag d. 9/8

Ankomst....

Mandag aften kl. 23.10 landede Marcelo i CPH lufthavn.
Vi var derinde i god tid, og stod klar til at modtage ham - 2 værtsfamilier (den tredie var ferieramt), Councilor og familie, og hans protection officer Lisbet.

Vi havde flag og Josefine (Klaus' og Solveigs datter) havde lavet et fint velkomstskilt til ham.
Vi kunne kende ham og han os - det var meget fint og hyggeligt at se ham - og jeg er glad for at Sarah lige nåede at hilse på ham, så når vi fremadrettet taler om Marcelo, så ved hun hvem han er ;O)

Vi kørte - på trods af det sene tidspunkt - til Klaus og Solveigs, og fik en bid brød, mens snakken gik på dansk, engelsk, portugisisk og spansk ;O)

...


Det er jo egentligt sådan ligt dobbelt - vi kan mærke at det niver lidt, i forhold til at Sarah rejser torsdag - men fedt, fordi vi glæder os til at Marcelo kommer og bor hos os d. 20 august.
Og sådan som man gør det i vores klub, så er der også nogle arrangementer vi kan tilmelde os til, hvor alle værtsfamilier er velkomne, councilor og familie og udvekslingsstudenter in og out (hvis de ikke er rejst) deltager. På den måde fylder vi ligeså stille vores liv op med andet end at sidde og savne Sarah...
For der er ingen tvivl - det kommer vi til - selvom vi prøver at lade som om vi ikke gør ;O))))

 Tirsdag d. 9/8 2016

Den sidste uge - eller det er det ingen gang - torsdag eftermiddag er det farvel og så flyver hun kl. 19...

Lørdag var der farvelfest for hende. Familie og venner og nogle af hendes veninder kom og hyggede - Der var opfindsomme gaver og en masse kram når folk gik...


Søndag var Henriks sidste feriedag, og efter vi havde slået telt ned og ryddet det sidste op, var der afslapning - Sarah og jeg havde allerede aftalt de sidste dages aktiviteter, såsom pakning af kuffert, og værelse (det meste er allerede pakket).
Men alligevel kunne vi høre hende pusle rundt og op og ned af trapperne - igang med at rydde op og pakke ned.
Der synes at være en smule rastløshed og nervøsitet måske.

Jeg har stadig kunnet bilde mig selv ind at for ikke at skulle savne hende for meget - tager hun nok bare på en lille ferie...er spændt på hvor lang tid det holder ;O)

I dag har vi kigget på håndbagagen og kufferten. Hvad skal være hvor?
Sarahs bekymring er at hun ikke har plads nok - er min bekymring at hun ikke har tøj med til at klare både de kolde morgener og de varme eftermiddage....
Nu er alt tøjet vasket og tørret, så i morgen tirsdag, forsøger vi at pakke "rigtigt".

Torsdag d.

Det går rigtig hurtigt lige nu - og nerver og lunter og alting sidder udenpå tøjet....

Der er lige pludselig mange ting der skal være styr på og som vi hver især synes der skal nås.

Sarah har også været inde i lufthavnen og sige farvel til andre udvekslingsstudenter, både i og udenfor Rotary - hun synes det er hårdt og man kan mærke på hende at det giver stof til eftertanke...

De seneste dage er brugt på at indkøbe de sidste ting, såsom konverter, rejsestørrelser af sæbe osv, så man lige kan klare sig de første dage. En håndbagage, da alle dem vi havde oversteg mål på flyselskabet/Rotarys side.
Undersøge pris for at få hendes guitar med (alt for dyrt 150 euro hver vej - og så forsikring oveni). og ikke mindst farvelfefster for veninder der skal enten ud eller på efterskole...

Sarah har farvelfest lørdag for familie og venner - så der er lavet masser af dansk og mexicansk mad ;O) Det bliver dejligt med en hyggelig dag/aften.

Sommer 2016

Før sommerferien handler det meget om praktiske ting..

Der skal laves ansøgning til den Mexicanske ambassade og diverse bilag skal medsendes. Vi har en del problemer, som gør at vi langt ind i Juli stadig ikke har aftale om at få lavet visum. På trods af  løbende dialog og indsendelse af de samme dokumenter flere gange, vi finder / får aldrig svar på hvad der var galt eller manglede. Underligt og ville have været dejligt, så de næste kunne have draget nytte af det.
Men det lykkedes til sidst at "komme igennem" og d. 4/8, får hun endelig det forjættede stempel i passet (snert, da hun jo rejser d. 11/8)

Vi skal lave Power of attorney, som vi hendes forældre skal til notar med - derudover skal det have endnu et stempel, så der er meget køren rundt, tage fri fra arbejde og generelt bruge meget tid på det ;O)

Sommerferien har vi droppet (og det er vi han ad vejen glade for, da vi bruger noget af den til alle de praktiske ting, så vi har på den måde ingen stress).

Heldigvis er vejret for det meste godt, og vi har mange småture og hyggestunder sammen som familie.

Sarah og jeg går i gang med at lave pins - Rotary giver nogle pins, men ideen er at lave nogle sjove og anderledes pins til at give væk - og allerede når de i begyndelsen af juli skal til Bjerringbro på afrejsebriefingen. 

Prøver på "gør det selv pins" - de kan bestilles online eller man kan købe maskinen og lave forskellige desinger...Vi købte maskinen, og lavede alt muligt - også til andet end Sarahs Rotary...

Enkroner med et prinsesseben og en sikkerhedsnål, og to stykker bånd. 

Denne er kun lavet i 25 stk begrænset antal og det var noget af en præcisionsarbejde, som satte Sarahs tålmodighed i spil - men det gik ;O)

Det er godt mor scrapper - det er en die, og punch, der er brugt, med pinbagside.

Billede fra Bjerringbro, hvor Sarah lige fik investeret i en lækker hood med god reklame på ryggen. De fik herovre mødt dem fra de andre distrikter, fik reflekteret over de sidste ting, og fik noget info - selvom Sarah synes hun vidste meget - måske fordi 1470 har været meget grundige ;O)

...

Aftensmad på Liseleje strand alle fire...

"Sopning" ved Liseleje strand i solnedgangen

Sarah mangler kun 3 afsnit i Matadorserien, og synes det er supersjovt at komme ind på Bakken og se Korsbæk. Til gengæld er hun og storebror Lucas overraskede over at de kun kan få et par timer til at gå med armbånd på..."Mor, er  Bakken ikke blevet mindre?!" ;O))

...

Hele 2 barnedåber bliver afholdt inden Sarah rejser - den sidste er kun et par uger før, og Sarah er gudmor til sin lille niece.
Når man tager væk et helt år, kommer der jo nogle familieting man ikke kan deltage i, men dejligt at de to små blev døbt ;O)

Kommer til at savne tossen her...

Der er 18 dage til vi skal sige farvel til Sarah for et helt år.

Tiden fra ansøgning, interviews og det endelige svar synes at være gået stille og roligt. Men lige nu løber tiden rigtig stærkt.