Blog-arkiv

Viser opslag med etiketten forberedelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forberedelse. Vis alle opslag

tirsdag den 9. august 2016

 Tirsdag d. 9/8 2016

Den sidste uge - eller det er det ingen gang - torsdag eftermiddag er det farvel og så flyver hun kl. 19...

Lørdag var der farvelfest for hende. Familie og venner og nogle af hendes veninder kom og hyggede - Der var opfindsomme gaver og en masse kram når folk gik...


Søndag var Henriks sidste feriedag, og efter vi havde slået telt ned og ryddet det sidste op, var der afslapning - Sarah og jeg havde allerede aftalt de sidste dages aktiviteter, såsom pakning af kuffert, og værelse (det meste er allerede pakket).
Men alligevel kunne vi høre hende pusle rundt og op og ned af trapperne - igang med at rydde op og pakke ned.
Der synes at være en smule rastløshed og nervøsitet måske.

Jeg har stadig kunnet bilde mig selv ind at for ikke at skulle savne hende for meget - tager hun nok bare på en lille ferie...er spændt på hvor lang tid det holder ;O)

I dag har vi kigget på håndbagagen og kufferten. Hvad skal være hvor?
Sarahs bekymring er at hun ikke har plads nok - er min bekymring at hun ikke har tøj med til at klare både de kolde morgener og de varme eftermiddage....
Nu er alt tøjet vasket og tørret, så i morgen tirsdag, forsøger vi at pakke "rigtigt".







mandag den 8. august 2016


Torsdag d.

Det går rigtig hurtigt lige nu - og nerver og lunter og alting sidder udenpå tøjet....

Der er lige pludselig mange ting der skal være styr på og som vi hver især synes der skal nås.

Sarah har også været inde i lufthavnen og sige farvel til andre udvekslingsstudenter, både i og udenfor Rotary - hun synes det er hårdt og man kan mærke på hende at det giver stof til eftertanke...

De seneste dage er brugt på at indkøbe de sidste ting, såsom konverter, rejsestørrelser af sæbe osv, så man lige kan klare sig de første dage. En håndbagage, da alle dem vi havde oversteg mål på flyselskabet/Rotarys side.
Undersøge pris for at få hendes guitar med (alt for dyrt 150 euro hver vej - og så forsikring oveni). og ikke mindst farvelfefster for veninder der skal enten ud eller på efterskole...

Sarah har farvelfest lørdag for familie og venner - så der er lavet masser af dansk og mexicansk mad ;O) Det bliver dejligt med en hyggelig dag/aften.




lørdag den 6. august 2016




Sommer 2016

Før sommerferien handler det meget om praktiske ting..
Der skal laves ansøgning til den Mexicanske ambassade og diverse bilag skal medsendes. Vi har en del problemer, som gør at vi langt ind i Juli stadig ikke har aftale om at få lavet visum. På trods af  løbende dialog og indsendelse af de samme dokumenter flere gange, vi finder / får aldrig svar på hvad der var galt eller manglede. Underligt og ville have været dejligt, så de næste kunne have draget nytte af det.
Men det lykkedes til sidst at "komme igennem" og d. 4/8, får hun endelig det forjættede stempel i passet (snert, da hun jo rejser d. 11/8)

Vi skal lave Power of attorney, som vi hendes forældre skal til notar med - derudover skal det have endnu et stempel, så der er meget køren rundt, tage fri fra arbejde og generelt bruge meget tid på det ;O)

Sommerferien har vi droppet (og det er vi han ad vejen glade for, da vi bruger noget af den til alle de praktiske ting, så vi har på den måde ingen stress).
Heldigvis er vejret for det meste godt, og vi har mange småture og hyggestunder sammen som familie.

Sarah og jeg går i gang med at lave pins - Rotary giver nogle pins, men ideen er at lave nogle sjove og anderledes pins til at give væk - og allerede når de i begyndelsen af juli skal til Bjerringbro på afrejsebriefingen. 

Prøver på "gør det selv pins" - de kan bestilles online eller man kan købe maskinen og lave forskellige desinger...Vi købte maskinen, og lavede alt muligt - også til andet end Sarahs Rotary...

Enkroner med et prinsesseben og en sikkerhedsnål, og to stykker bånd. 

Denne er kun lavet i 25 stk begrænset antal og det var noget af en præcisionsarbejde, som satte Sarahs tålmodighed i spil - men det gik ;O)
Det er godt mor scrapper - det er en die, og punch, der er brugt, med pinbagside.
Billede fra Bjerringbro, hvor Sarah lige fik investeret i en lækker hood med god reklame på ryggen. De fik herovre mødt dem fra de andre distrikter, fik reflekteret over de sidste ting, og fik noget info - selvom Sarah synes hun vidste meget - måske fordi 1470 har været meget grundige ;O)

...



Aftensmad på Liseleje strand alle fire...

"Sopning" ved Liseleje strand i solnedgangen

Sarah mangler kun 3 afsnit i Matadorserien, og synes det er supersjovt at komme ind på Bakken og se Korsbæk. Til gengæld er hun og storebror Lucas overraskede over at de kun kan få et par timer til at gå med armbånd på..."Mor, er  Bakken ikke blevet mindre?!" ;O))

...

Hele 2 barnedåber bliver afholdt inden Sarah rejser - den sidste er kun et par uger før, og Sarah er gudmor til sin lille niece.
Når man tager væk et helt år, kommer der jo nogle familieting man ikke kan deltage i, men dejligt at de to små blev døbt ;O)






Kommer til at savne tossen her...









torsdag den 3. marts 2016

Som mor til en Rotary exchange student er der en del der skal deltages i og en del der skal gøres inden. Jeg/vi har ikke prøvet hverken Rotary eller andre udvekslinger før, så jeg ved ikke om det gælder alle udvekslinger, men det har i hvert fald betydet at man som forældre i det store hele befinder sig som en del af processen, og at man føler sig klædt på ift. alle de praktiske ting.

Siden Sarah fik beskeden at hun af vores lokale Rotary Klub Egedal var udvalgt til at blive sendt afsted, har vi været godt modtaget og deltaget i flere møder (vi er ikke Rotarianere - endnu ;O)).
Rotary klubben vil jo gerne lære Sarah at kende og fordi vi jo skal have en udvekslingsstudent boende, er det godt også at blive kendt af klubben.
Og så er der de møder hvor Sarah skulle deltage - typisk samme møder, hvor også Maria Emilie (den inbound der var i klubben 15/16).



Vi var til en slags messe - en samling af udvekslingsstudenter fra forskellige lande - og de danske udvekslingsstudenter der var ude året før.
Det var noget nyt Rotary havde i vores område 1470 - men en rigtig god idé - for de unge - men især for os forældre.
For Sarah ville gerne til Chile, Mexico eller Uruguay - ikke helt betryggende, hvis man læser på nettet eller i aviserne.
Men efter at have talt med både nogen der er født og opvokset der - og måske især meget pga de unge mennesker der lige har afsluttet året, så var vi helt trygge uanset næsten hvad Sarah ville skrive på sine 5 landevalg....

ooo


Første gang det slog mig hvor stort Rotary er, var til Thanksgiving træf i November 2015.
Alle inbounds var samlet og sang, spillede teater og spille musik som underholdning, efter vores første "Briefing".
Der fik vi første "omgang information" og de unge skulle for første gang samles og netværke og lære hinanden at kende.
Spændte, nervøse og lidt generte Sarah har valgt Mexico og hendes klassekammerat, som sendes ud med Rotary Morning Egedal, har valgt Taiwan...


De fik og havde allerede "lektier for" - for én ting ved Rotary - det er ikke bare tant og fjas - der er krav - ikke  store, men du skal ville det. Det er dejligt at vide som forældre, til et barn der skal sendes ud, at der er noget bag - især det barn man sender ud.

De voksne (værtsfamilier, councillors, og de familier der skulle have en ung sendt ud i 16/17 sad sammen ved lange borde), de unge ved runde borde i den anden ende for de skulle lære hinanden at kende...

Rotary er stort - og velorganiseret og det var en meget speciel aften, hvor det første gang gik op for mig at Sarah var valgt og om trekvart år skulle jeg sige farvel til hende i et helt år.


Jeg tror ikke jeg er den eneste der måske har sunket en lille klump i halsen, da de sang John Denver's "Leaving on a jetplane" - for det er jo det de ville gøre.....
Heldigvis om ret lang tid...

Stolt og glad og lige fundet us af hvad Rotary virkelig handler om...



ooo


Jul og nytår kom og gik og spændingen begyndte at stige.
Hver dag ventede man at høre hvor i det land man nu havde fået besked på at man skulle til - og nogle hørte allerede tidligt fra en fra familien på facebook måske...
Sarah var ikke én af de første og det var værre end juleaften...

Endelig i marts fik hun en fb besked fra sin værtssøster ( i daglig tale hurtigt "min søster)...
Sarah har ingen søstre, så man var aldrig i tvivl, men da hun også havde talt (gennem tolk) med sin mor og far, skulle man lige vænne sig til tanken om at det jo bliver hendes mor og far ;O))
Men vi skal jo også være mor og far for en fra et godt stykke herfra...så uanset hvordan vi vender det, sender vi et barn afsted, som kommer til en familie der enten før eller siden, formentlig har siddet lige præcis i vores sko ;O)
Og det er rart at vide, for naturligvis vil de gøre alt for at lige præcis det barn/ung der kommer til deres familie, vil blive behandlet lige så godt som deres eget barn...
Og ja ja, vi har også i processen hørt om udvekslinger der er "gået galt", hvor udvekslingen af mange grunde ikke har kunnet lykkedes. Men i det store hele er det altså min tilgang - at det er baggrunden for at modtage en ung i udveksling - at ville det - på godt og ondt ;O)

Siden er der udvekslet facetime, fb venskab og chattet over diverse andre sociale medier. Billeder er modtaget af hjem og familie - så det hele efterhånden er blevet en slags virkelighed...
Selv værtsmor og biomor har kommunikeret - gennem Google translate og velvillighed til at forstå de mærkelige oversættelser der af og til kommer ud af denne form for kommunikation ;O))))