Charlotte - mor til en Rotary udvekslingsstudent...: oktober 2016

11. oktober 2016

Hmmmm...... de sidste mange indlæg handler om Marcelo, og vores hverdag.
Hvad blev der lige af Sarah - og det der med at være mor til en udvekslingsstudent???

Ja, men vi hører jævnligt fra Sarah - lige et par ordvekslinger om dette og hint eller et billede af et eller andet, hun har set, gjort eller synes hun skal berige os med. I lørdags havde vi for første gang en Skype session med hende - hele to timer talte vi - eller mest hende i virkeligheden ;O)
Hun fortalte og det var superdejligt at se hende. Måske er det den løbende kontakt der gør at det ikke er helt så slemt (endnu) at være uden hende. At hun stadig er nærværende, fordi der lige kommer en "send lige en opskrift på ..."
Jeg ved det ikke - jeg har været lidt overrasket over hvor let det egentlig er.
Måske fordi vi har Marcelo - men han er jo bare faldet ind i familien, men jeg ved det ikke.

Fødselsdagen gik over alt forventning - jeg havde forestillinger om at jeg ville tude mig gennem dagen - men det var helt fint - vi gik faktisk mest og ventede på at se hende få dykket hovedet i kage ;O))

Nu er julen ovre os lige om lidt - måske kommer vi til at savne hende vildt meget - eller er vi (jeg - ihvertfald) bare helt afklaret og klar på at hun er i Mexico og kommer hjem til sommer...

Jeg ved det ikke - men det er da dejligt hvis jeg blot kan "nøjes" med at glæde mig på Sarahs vegne, for hendes øjne lyser og hun er ikke til at stoppe med lovprisningerne om Mexico...

Det eneste hun savner er hendes katte, for det har de ikke i Mexico...;O))))

9. oktober 2016

Det er blevet hverdag, med alt hvad det indebærer - i vores hus er det noget med en travl én af slagsen.

Marcelo er i skole, sprogskole henholdsvis i Smørum tirsdage og Hillerød onsdage. Han træner flittigt efter skole i fitnesscentret, og har mange arrangementer og festlige lejligheder i weekenderne...

Marcelo har lånt Sarahs guitar og sidder ofte om aftenen og øver sig både på sang og spil. Det er superhyggeligt, da både Bobby og Sarah ofte har siddet på samme måde. Det lyder bedre end når han spiller, som Lucas, og vi sporadisk kan høre udbrud, som af og til er temmelige forskrækkende – især når det er på portugisisk ;O))

Der er en tydelig forandring, i at Marcelo allerede nu forstår det meste på en sms – han siger også at det falder ham lettere at læse dansk end at (ud)tale det. Alligevel forsøger han nu også selv at formulere svar, når vi taler til ham på dansk ;O)
Det går faktisk rigtig flot, synes vi.

Maden – der er egentlig også sket noget – måske initieret af Tara og hans samtaler?
Da Marcelo kom hertil spiste han slet ikke grøntsager – det er nu ikke noget jeg kan falde i svime over, for jeg har kræsne børn, men alligevel var det overraskende, fordi vi endnu ikke har fundet noget, hvor han kunne lide det (vores erfaring er at det ofte kan findes en eller to grøntsager der kan klemmes ned).

Men han er begyndt at smage – og får altid lov at spytte det ud – ikke noget han benytter sig af. Men en kebab spises med salat, en sammenkogt ret, bliver der ikke pillet så meget i - selvom han ikke selv tager frugt med i skole – endnu ;O)

Fra Sarah ved vi at der også er mange frustrationer, som man ikke vil sige til værtsfamilien – og vi forsøger at være obs på at Marcelo har det på samme måde.
Ikke nødvendigvis med de samme ting, men at der kan være ting, han ikke synes han vil sige, men som han er i tvivl om.
F.eks tager han ned og køber en ny tandpasta fordi der ikke var mere i den anden. Selvom vi har sagt at alt hvad han skal bruge f.eks. Hårshampoo, sæbe etc.
Jeg checker jo ikke hver dag de to drenges badeværelse, men bør nok det næste stykke tid huske ham på at han bare skal spørge - det er jo ikke nemt at huske alle de informationer han fik da han kom...

Men det må være svært at sidde så langt hjemmefra med nye mennesker, nye regler, nye skikke og et sprog man ikke er komfortabelt med.

Sproget går lige så stødt og stille fremad...

...

I dag søndag har vi været på Stevnsfortet med både Marcelo og Tara. Det er faktisk et spændende udflugtsmål, som jeg ikke selv ville have tænkt på, men Henrik havde været dernede for et par år siden.

Vejret var desværre ikke det bedste, så en solskinsdag ville nok være bedre, men vi fik set hvad vi skulle - Stevns klint og området udenfor sprang vi dog over ;O)