Forår

...vintergækker og en masse ting der sker og er sket i foråret, som indikerer at vi har vænnet os til at Sarah er i Mexico, og vi er her.
Det begynder at blive mærkbart at vores datter ikke nødvendigvis blot er den samme lille pige, vi tog afsked med for snart et år siden.
Når vi af og til taler eller skriver sammen med hende, er det tydeligt at hun tager hånd om beslutninger, der påvirker hende, blandt andet har hun skiftet klasse - den besked fik vi først da alt var på plads.
Hun har altid været selvstændig (ellers havde hun nok ikke klaret et helt år), men de seneste par måneder er det blevet mere markant. Det er dejligt, men skal også nok blive en udfordrin, når hun kommer hjem ;O)

Jeg har stadig ikke et savn, men glæder mig mere og mere til at det bliver 1. juli ;O)
I januar blev jeg uddannet, og det ville jeg da gerne have haft hende med til. Jeg er netop blevet 50 år, og i forbindelse med festlighederne, var det nok det tætteste jeg kom på at savne hende - jeg manglede hende rigtig meget lige den dag, men fik en fantastisk kærlig og rørende mail fra hende ;O)
Det havde jeg nok ikke helt på samme måde modtaget hvis hun havde været hjemme ;O)

Snart er der bryllup i familien, og så en enkelt konfirmation, og så er der Rotary "tilbage til andedammen" - hvor vi skal have tips og tricks, til at få unger hjem....