Fredag d. 12/8

Henrik vågnede og havde ”glemt” at Sarah var rejst. Oh what a bommer!

Jeg fortsatte min regnen, og hvornår hun sikkert ville få serveret morgenmad – og bare hun nu havde fået sovet lidt i flyet – det ville jo blive en lang dag ;O)

”Allergien”, der gav sig udslag i løbende øjne – især torsdag ved 16-18 tiden, var overstået, og jeg tænkte egentlig bare på at jeg håber hendes forventninger bliver opfyldt, og at hun ikke bliver ked af det mens vi er en verden fra hende.

Kl. 12 middag (5 deres tid) tikkede Messenger, og vi fik beskeden; ”Landet i Mexico city efter 12 timers lang flyvetur med skrigende babyer hahaha. Men landet”.

Henrik havde fri – men dagen blev (heldigvis) fyldt med en syg kat, som jeg måtte køre til dyrlægen, og så gik der tid med det ;O)

 Flyplanen, som vi kunne udenad - og holdt os i nærheden af telefonen, når vi nærmede os tidspunkt for endnu en landing....;O)

Første billede af modtagelsen ;O)

Vi var inviteret i Tivoli med councilor, værtsfamilier, udvekslingsstudenter og søskende til, så i hvert fald var vi i selskab med folk der vidste præcis hvordan det er at sidde 1. dag efter at have sendt sit barn afsted ;O)

Kl. 1630 sendte Mexicomor billeder af afhentningen af hende. I det øjeblik tror jeg først vores skuldre kom ned; O)))
Det var ikke fordi vi ikke tænkte at familien ville hente hende, men mere det, at nu var hun fremme og i gode hænder – og der ved man jo ikke hvad tiden bringer, men er blot glad for at hun er hos familien.

De så søde, glade og engagerede ud ;O) Balloner, skilt og store smil. Så kan man godt slappe af ikke?!; O))

Meximor sendte første billede efter modtagelsen - Sarah får Mexicomad - nu ved vi det nok skal gå ;O))

...

Det blev i øvrigt en herlig tur i Tivoli, og jeg er sikker på at det samarbejde og relation, der allerede ses mellem os, vil komme os alle – og især vores udviklingsstudenter til gode ;O)

Fredag d. 19/8

Ugen gik stille og roligt, og man vænner sig faktisk nemt til at undvære.
Tror ikke det er helt så nemt for Henrik, men han er også tit alene hjemme med Sarah og Lucas, og hvor Lucas forsvinder op på værelset om aftenen, er det Sarah der kommer ned og smider sig i sofaen og starter en samtale, eller spørger om vi ikke skal se noget tv/film sammen.

Men selvom jeg ikke tænker på hende hele tiden, er der alligevel den tanke, hvis vi skal noget ”hvordan med Sar….- nåååå nej, hun er her ikke”.

Heldigvis har ugen også været optaget af den kommende indflytning af Marcelo.. Han lander i morgen lørdag, så der har været forberedelse til hans ankomst ;O)