Uge 37 2016

Mandag er en travl dag…

Marcelos Rotary sprogskole er rykket fra tirsdag, og samtidig skal han og Henrik møde i Slangerup til Rotary fællesarrangement.
Det er knebent, og vi lægger stor vægt på at han skal huske at tage af sted i god tid… Men det er ikke nemt, når der er vejarbejde, men de to har en god aften, og Marcelo har smagt brun sovs, som var noget af et hit ;O)

Tirsdag - er sprogskoledag og der tager han typisk lige med Tara hjem en time, før de skal afsted
Han er først hjemme ret sent, og vi er nok lidt mere bekymrede for ham, fordi han ikke endnu er helt hjemme med bykort/tog/bus og dansk…Men han var kommet til at stå af ved den forkerte station, så måtte tage næste tog ;O)

Onsdag – i dag kører Henrik og Marcelo ned og får oprettet ham i Fitness centret – det er noget han har ønsket sig. Han bliver dernede og træner allerede efter kortet er udstedt, og  har allerede lavet et træningsprogram hjemmefra.
Jeg henter ham på vej hjem.
Marcelo har endelig fået sine kufferter stillet væk, så han kan få ro på og være her ;O)
Når man er teenager - uanset nationalitet, er ens værelse også altid ryddeligt og fint.
Marcelo har hos os stiftet bekendtskab med alle teenagers værste mareridt: FREDAGSPLIGTER!
Hver fredag skal ens værelse være ryddet op, støvet af og støvsuget, og alt service nede...plus alt det andet med oprydning og så videre...Det har ikke været et hit for de 4 børn vi har haft igennem huset - og helt ærligt - selvom han ikke siger noget - tror jeg heller ikke det er et hit med Marcelo ;O))
Og det er helt ok - bare det bliver gjort

 

...må tilføje, at det er før fredagspligterne - men det har altså også set værre ud - men generelt er Marcelo rimelig i roderiet ;O))

Weekenden kommer til at stå i Egedal for alles tegn.
Både Henrik og jeg er med i styregruppen, og stiler op hele lørdagen, mens både Marcelo og Tara skal med på Rotarys stand søndag. De starter med at hjælpe med at puste balloner op - med helium - om de på billedet er ved at tale sjovt - vides ikke ;O)))
(jo da - de løb tør for helium)

Tirsdag 13/9 er Sarahs fødselsdag…

Det er lidt mærkeligt – og så har jeg det stadig lidt sådan…hmmm…det er sådan det er ….
Henrik og jeg ønsker hinanden tillykke med vores lille – store - pige, som nu sidder omme på den anden side af jorden (og i øvrigt snorksover, fordi det ikke er morgen derovre endnu) og så tager han på arbejde, og jeg hejser flaget inden jeg kører.
Jeg tager et billede som ryger på Instagram og Facebook, og så ønsker jeg tillykke til hende – så der er noget at kigge på, når hun står op. Jeg kan se at der dagen igennem kommer mange lykønskninger, med masser af hilsner, kys kram og savner, og skøre billeder, fra veninderne – både danske og udenlandske…Det er fedt.

Vi glæder os begge til at se/høre m hendes dag – vi kan følge hende, da hun uploader billeder og videoer flere gange – mest med hovedet i en kage ;O))))
Hun har en del venner med hjem og vi kan indtil vi lægger os til at sove se billeder . Hun har haft en fantastisk dejlig dag – hvilket vi glæder os over ;O)

Mandag uge 36

Flagdag for vores udsendte…

I vores kommune er det første gang vi fejrer den, udover at hejse flaget.
Alle nuværende og tidligere udsendte er inviteret, og det er byrådsmedlemmerne naturligvis også – så jeg har spurgt om jeg må tage Tara og Marcelo med.
Vi få en god snak, både i bilen og ind imellem indlæggene ved arrangementet om deltagelse i krige for de forskellige lande, hvordan man ærer de udsendte osv.
Igen får jeg lige så meget viden ind, som jeg deler ud – og det er jo herligt.
Der bliver spillet mens flaget hejses og vi synger med morgenbas ;O)

For anden gang skal Marcelo (og Tara) til Smørum på sprogskolen derude, hvor de får to timers sprogskole – denne gang med kropsdele – hvilket vi efterfølgende øver på.
Onsdag starter deres Rotary sprogskole i Hillerød og selvom vi hver gang skal hive ud af Marcelo hvordan det går og om det er sjovt/interessant ect. (ganske normalt teenage svar), ja så har jeg indtryk af at det var hyggeligt – mest i virkeligheden samværet med de andre Rotary students.

Fredag er introfest for alle gymnasier i hele landet – tror jeg ;O)
Marcelo er spændt og kommer hjem, skifter tøj, og skal ret hurtigt afsted igen. De har nemlig aftalt i klassen at de spiser sammen hos en af pigerne, så allerede kl. 16, kører jeg ham til stationen. Husker ham på reglerne – især den med pigerne ;O))))) det er helt tydeligt at han har gjort sig umage – haha – det er også kun nr. fire unge mand, jeg har sendt afsted til gymnasiefest no. 1 – så det er helt som dette skal være.
Vi henter Tars og Marcelo kl. 1, hvor festen slutter – og det er gået godt…Dog er Marcelo ret overrasket over hvor meget de drikker og hvor lidt de danser ;O))

Det med dansen, har vi hørt fra Sarah, som er helt akavet, og har valgt at melde sig til dans – for som hun siger ” jeg kan ikke være et helt år i Mexico uden at kunne danse” 

Lørdag d. 3/9 2016

En uge i skole for Marcelo – og så er det tid til Bjerringbro camp, for alle udvekslingsstudenterne.

Vi fik Tara som skulle køre med, og sove hos os. De tre unge mennesker var alene hjemme fredag aften, og så afleverede vi lørdag morgen i KBH. 

Vi havde aftalt at samle Tara op sammen med Marcelo – det gjorde vi på Stenløse station fredag d. 2/9.

Vi tog direkte ned på den lokale høstnat, hvor gaden summede af liv. De fik deres første diplom Danmark – for pandekagevending ;O)

Vejret var ikke med arrangørerne, så vi tog hjem og bestilte en pizza i stedet for – Tara skulle sove her, og det var tydeligt at de begge var ret trætte, så vi arrangerede med Taras værtsfamilie at hun måtte blive og sove til søndag. 

Så kommer der diplom i hus ;O)

Ja - det er faktisk rigtig nok - Canadiske penge dufter af ahorn, hvis man kender tricket - det gør vi nu ;O)))

Lørdag morgen stod vi op og lod dagen gå ;O)
Vi skulle lige et smut til Roskilde, så der tog de med, og vi fik en is (Marcelo en pølse med bacon) – but of course ;O))

Resten af dagen var hygge og afslap. Meget tiltrængt for de unge mennesker.
Sproget kører mest på tak, godnat, godmorgen, farvel og hav en god dag i skolen, hvordan gik det i skolen og husk madpakke/låse døren/lægge vasketøjet ned.
Det er noget der gentages rigtig mange gange, så det sidder faktisk ret godt allerede.
De mange informationer og spørgsmål, kører vi stadig på engelsk. Men vi starter for det meste med danske sætning, og så engelsk og så dansk igen. Marcelo spørger om flere ord nu.

Søndag kom Taras værtsfamilie og hentede hende – de havde en bod på Hillerød kræmmermarked, som hun skulle med op og opleve. Desværre var der varslet skybrud seneres – og det fik vi da også både i Næstved, hvor vi var til fødselsdag. Bobby vores søn, hans kæreste og deres lille søn Ruben, havde disket op ed boller og lagkage, i anledning af Bobbys fødselsdag d. 31/8.

Vi brugte søndag aften til at lige ridse ”hvad skal vi huske når vi går/kommer hjem/i det hele taget” – for lige nu kan man mørke at der er mange indtryk og informationer der skal holdes styr på…

Mandag. D. 22/8

Lørdag morgen fik vi hejst flaget (Marcelo har fødselsdag i juli, så det vil han ikke opleve i Danmark – og når nu vi har et flag, der kan hejses..)
Solveig og Klaus kom ved 11 tiden, og medbringende to kæmpe kufferter, en cykel, en rygsæk og en sportstaske flyttede han ind.
Vi fik en kop kaffe og wienerbrød (Marcelo har fået smag for de danske snegle) startede hans liv for de næste tre måneder hos os.

Da Councilor(S) var gået fik han en tour af huset, og haven. Og så skulle han have tid til at flytte ind – sådan rigtigt og ikke i en kuffert.

… Og så ville vi have cyklet en tur til Jyllinge, men vejret var ikke til det, så vi tog bilen.

 Charlie, vores ældste søn, hans kone Louise og lille Victoria bød velkommen i deres hjem i Jyllinge. Vi fik talt lidt om alt og intet, og både på dansk og engelsk.

Derefter var det meningen vi skulle hjem og lave noget mad sammen, men vi besluttede os for at spise på Restaurant Søfryd - med udsigt over fjorden, hvor vi så kunne tale lidt om hjemland, kontra Danmark. Fjord og hav osv.

Vel hjemme fik vi is og så film med dansk tale og engelske undertekster… Vi talte lidt om hvad vi skulle søndag og alle var trætte, så vi gik ikke alt for sent i seng.

Søndag fik vi morgenmad – vi fik varmede morgenbrød, med en rig variation af noget man kan putte på - hamburgerryg, ost, syltetøj, pålægschokolade, smørepålæg og smør.
Der gled lidt hamburgerryg, og smørepålæg ned.

Når man sidder med en ungt menneske der er fra en helt anden verden, og langt væk hjemmefra, er det svært at vurdere om han er genert, tilbageholdende, eller bare ikke spiser en brøkdel af hvad Sarahs danske veninder spiser. Jeg vil end ikke prøve at sammenligne Lucas kammerater, for det lader sig ikke gøre; O)))))

Vi talte lidt om hvordan vores hverdagsmorgener kontra weekendmorgener foregår. Hvad vi spiser til morgenmad, og at madpakke er vigtigt og hvad vi hver især spiser og kan lide.
Frugt, har vi allerede nu ryddet af – og grøntsager bliver nok lige så svært at få i ham, som Lucas – men det har da vakt jubel hos ham, for så tænker Lucas at vi nok ikke gider diskutere om de vigtige vitaminer ;O))

Henrik og Marcelo tog cyklerne til gymnasiet, så han kender vejen, og vi mødtes ved Føtex, hvor Marcelo har været med councilor parret før.
Vi kiggede på sandwich brød og boller – og Marcelo havde ja hatten på – for lige meget hvilket brød jeg hev ned af hylden så var det fint – nå vi må prøve os frem – også i forhold til at han jo ikke bruger smørelse på brødet.
Måske er jeg en ”fussy mum” – men knægten skal jo blive mæt ;O))
Vi prøvede at kigge på pålæg – og fik to store pakker kylling inder fileter med i i vognen – det har han da ytret sig om at han elsker ;O)

Aftensmaden bliver grillede burgers

På vej gennem varehuset taler vi om hjemmelavet, som danskerne er vilde med, og vi taler om hans forældres supermarked og kontra og hvad er godt og skidt.

Nok skal udvekslingsstudenten blive klogere på Danmark og danske værdier og normer, men det er allerede ret berigende for os som hostfamily at få en masse info om Brasilien ;O)

Vel hjemkommet, er Lucas hjemme fra arbejde, og de to cyklister kommer et kvarter senere.
Marcelo cykler meget langsomt, og da Henrik kigger på den udlånte cykel ser han at den lige skal have bremsen stillet og kæden en gang olie – Marcelo ved ikke hvordan man ordner en cykel, men spørger flere gange om han skal hjælpe, og bliver pænt stående for at følge med. Henrik har lovet ham, at han nok skal lære det ,O)

Vi får hjemmelavet koldskål, som glider ned og endda to portioner. Vi taler madopskrifter og forklarer hvad vi skal nu.

Marcelo får et kursus i cykelvedligehold...

Jægerspris slotspark

VI kører til Jægerspris slotshave, hvor vi i alle årene med vores børn er kommet og gået en tur og spist is. Vi går gennem slotsgården og allerede har har de to gutter fundet ud af at der også her er masser af Pokemons. Det er en god indgangsvinkel til at komme i snak med folk i alle aldre – vi (de) taler både med voksne mennesker, der gerne vil prøve, eller allerede er i gang. Og børn, der pralende indleder samtalerne med” hvad level er du så i?”.

Marcelo har bidt over en tre kugles vaffelis (uden flødeskum og syltetøj) fra Hansen is, og den guffes – indtil maven er fuld ;O)

Vi taler om Frederik d. 7. og Louise Rasmussen (Grevinde Danner) og aftaler at vi både må ind til omvisning på slottet (som hverken Henrik eller Lucas har været heller) og også må til Roskilde Domkirke, for at få tråden strakt ud – og bundet mellem andre seværdigheder, som er set og skal ses ;O))



Vi møder to drenge, der ligesom MArcelo og Lucas lige udover det kulturelle, får hentet et par Pokemoner ;O)
De fire drenge med stor aldersforskel, får lige vendt Pokemon verdenen ;O)

Vi kommer hjem og får fri leg – det har vi alle brug for – selvom vi er habile udadvendte mennesker, der ikke skal gruble meget over vekslen mellem sprog, er man på, på en anden måde; O)

Vi grillede burgere og så var det tid til fri leg – eller forberedelse på skoledag i morgen ;0)

Fredag d. 12/8

Henrik vågnede og havde ”glemt” at Sarah var rejst. Oh what a bommer!

Jeg fortsatte min regnen, og hvornår hun sikkert ville få serveret morgenmad – og bare hun nu havde fået sovet lidt i flyet – det ville jo blive en lang dag ;O)

”Allergien”, der gav sig udslag i løbende øjne – især torsdag ved 16-18 tiden, var overstået, og jeg tænkte egentlig bare på at jeg håber hendes forventninger bliver opfyldt, og at hun ikke bliver ked af det mens vi er en verden fra hende.

Kl. 12 middag (5 deres tid) tikkede Messenger, og vi fik beskeden; ”Landet i Mexico city efter 12 timers lang flyvetur med skrigende babyer hahaha. Men landet”.

Henrik havde fri – men dagen blev (heldigvis) fyldt med en syg kat, som jeg måtte køre til dyrlægen, og så gik der tid med det ;O)

 Flyplanen, som vi kunne udenad - og holdt os i nærheden af telefonen, når vi nærmede os tidspunkt for endnu en landing....;O)

Første billede af modtagelsen ;O)

Vi var inviteret i Tivoli med councilor, værtsfamilier, udvekslingsstudenter og søskende til, så i hvert fald var vi i selskab med folk der vidste præcis hvordan det er at sidde 1. dag efter at have sendt sit barn afsted ;O)

Kl. 1630 sendte Mexicomor billeder af afhentningen af hende. I det øjeblik tror jeg først vores skuldre kom ned; O)))
Det var ikke fordi vi ikke tænkte at familien ville hente hende, men mere det, at nu var hun fremme og i gode hænder – og der ved man jo ikke hvad tiden bringer, men er blot glad for at hun er hos familien.

De så søde, glade og engagerede ud ;O) Balloner, skilt og store smil. Så kan man godt slappe af ikke?!; O))

Meximor sendte første billede efter modtagelsen - Sarah får Mexicomad - nu ved vi det nok skal gå ;O))

...

Det blev i øvrigt en herlig tur i Tivoli, og jeg er sikker på at det samarbejde og relation, der allerede ses mellem os, vil komme os alle – og især vores udviklingsstudenter til gode ;O)

Fredag d. 19/8

Ugen gik stille og roligt, og man vænner sig faktisk nemt til at undvære.
Tror ikke det er helt så nemt for Henrik, men han er også tit alene hjemme med Sarah og Lucas, og hvor Lucas forsvinder op på værelset om aftenen, er det Sarah der kommer ned og smider sig i sofaen og starter en samtale, eller spørger om vi ikke skal se noget tv/film sammen.

Men selvom jeg ikke tænker på hende hele tiden, er der alligevel den tanke, hvis vi skal noget ”hvordan med Sar….- nåååå nej, hun er her ikke”.

Heldigvis har ugen også været optaget af den kommende indflytning af Marcelo.. Han lander i morgen lørdag, så der har været forberedelse til hans ankomst ;O)

Torsdag 11 august 2016

Så kom dagen….

Tror Sarah er mere spændt end hun medgiver ;O) Hendes mor og far er mere berørte end de vil vise ;O( Så alt er som det skal være…

Vi spiste morgenmad far, mor og Sarah – det var hyggeligt…og trist. Hele tiden tænkte jeg på ”det er sidste gang” – og hele tiden måtte Henrik minde mig om at hun altså kommer hjem igen – og ja det ved jeg da godt, men et år er altså bare lige pludselig rigtig lang tid.  

 Sarah pakkede det sidste og vi tullede lidt rundt.

Fik frokost og tullede mere rundt. I virkeligheden var hele dagen et langt ”waiting game”. Vi talte bare timer ned og var egentlig klar til at få ”det overstået” – ikke sådan at jeg ville have hende afsted, men helt af egoistiske grunde – så jeg ikke skulle gå og være ked af det hele dagen.
Og selvom jeg var SÅ ked af det, var jeg samtidig så glad og spændt på hendes vegne. Så følelserne var dobbelte og rev hver sin vej – hele tiden…

Jeg tænkte at det havde været bedre at vi skulle møde kl. 9 derinde…..men så havde dagen i går nok bare været, som dagen i dag…..Så det skal nok bare være sådan ;O/

Kl. 15 lukkede vi hoveddøren og Sarah startede sin rejse – hun vendte sig lige om, på vej ud til bilen, for at ”se det hele igen”, og så kørte vi.
Udover lige at checke at passet lå i for lommen på håndbagagen, så var vi på vej – og Sarah sagde farvel til Ølle (Ølstykke).

Der var lidt stille i bilen til lufthavnen – Sarah havde travlt med at svare på alle de kommentarer, der var tikket ind på hendes opslag fra middag. Både Henrik og jeg sad nok og reflekterede over hvad der nu skulle ske.

 Jeg gjorde i hvert fald, og også hvordan jeg undgik den pokkers ”allergi, der havde drillet mine øjne hele dagen”. Og hele tiden delt med tankerne om hvor fantastisk en oplevelse hun er på vej til…

Vel ankommet til parkeringspladsen i lufthavnen, og hjælp med at få kufferten ud af bagagerummet, strøg hun afsted med raske skridt – fyldt op af glæde og spænding over det hun nu skulle staarte. Og det var en glæde at se.

Glæden da hun slap kufferten og hilste på alle de andre udvekslingsstudenter - det var dejlig at opleve – alle familierne nikkede bare til hinanden og stod i små grupper. Mon vi alle havde de samme tanker?

Check-in varede knapt en halv time inkl. Kuffertaflevering, og imens står man og står, og taler lidt om rejsen, lidt om almindelige ting, mens man (mor og far) bare kigger på uret og tæller minutter….

Vi fik halvanden time, før farvelknus, tudetrappebillede og kort farvelknus til mor og far -  og så op ad trappen…

Og hvordan er det så at se hende gå op ad trappen?

Absolut rædselsfuldt!  Helt forfærdeligt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og – igen – på hendes vegne – fantastisk spændende; O)))

Og hatten af for de forældre der ikke ”kommer til at få noget i øjet”; O))

At se sit ”lille” barn gå op af trappen, stoppe og vinke og så gå – uden at vende sig om – glad, spændt og fuld af eventyrlyst til afrejse – jamen så ved man at man har givet hende muligheden for noget helt unikt….

Turen hjem i bil, og resten af aftenen, bestod af at tænke hvor langt på rejsen hun var nået. Sulten var ingen af os, sådan rigtigt. Vi havde aftalt at hun lige skulle sende besked når hun nåede München, Mexico City – og naturligvis når hun var kommet frem – så det blev regnet tidsforskel og siddet standby når vi vidste at hun landede et eller andet sted – for hver gang længere væk.
Det er altså en sær fornemmelse at lægge sig til at sove den første nat…