Uge 45 2016

Normalt hører jeg/vi fra Sarah flere gange ugentligt - blot en sprøgsmål eller en kommentar til hvad hun laver, hvad hun tænker eller et billede af noget hun har gang i..
Nu har jeg slet ikke hørt fra hende i flere dage - hvilket får mig til at savne hende. Ikke meget, men lige nok til at det bliver virkeligt at hun er langt væk fra os.
Lidt som når vi skal til noget familie fødselsdag eller lign. arrangementer - så når jeg lige at tænke "hvad med Sarah?" inden jeg husker at hun jo ikke er ovre og sove hos en veninde, og vi skal hente ved bussen...
Underligt - men heller ikke sådan "argh jeg savner hende for meget ...
Jeg er dog spændt på julen og når vi afleverer Marcelo her i slutningen af november. Så er vi kun tre hjemme, og så bliver det sikkert anderledes stille. Men så er der sikkert andre ting, der komemr til at optage mig. Jeg ved jo hun elsker at være der, det går godt og hun er superglad, så tiden skal for hende ikke gå for stærkt...

Marcelo vores brasilianske søn...det er første gang vi har udvekslingsstudent, og vi har lært meget. Det er hårdt og skægt, pivfrustrerende og nogle gange har man altså været temmelig ........ et eller andet. Men skideballer, krav og grin hører jo med til at have teenagere i huset - så hvorfor skulle det være anderledes med en teenager fra den anden side af verden?!!
Der skal man så blot tillægge en helt anderledes kultur og indstilling til tingene ;O)))))

Med tre en halv teenager vi allerede har oplevet, er vores indstilling - man må godt vise at man ikke er helt tilfreds - på begge sider af bordet - og så må man tage en konstruktiv snak om afstemning af forventninger ;O)
Det virker i ret mange % af gangene. Og resten - ja, så tager vi en tur til, og graver lidt dybere i hvorfor det ikke virkede sidst. Vi har ikke endnu oplevet teenagebørn der er flyttet hjemmefra før tid ;O))

Marcelo er noget mere kræsen end jeg er vant til (og jeg har nok de mest kræsne børn nord for Valby bakke).
For det meste er han høflig og prøver, men portionerne er så små at det er meget synligt at det ikke er et hit, og skraldespanden er tit fyldt med resten...og små ti minutter efter klaprer både køleskab og skabslåger i køkkenet - vel vidende om en sult der ikke blev stillet ved den danske mad - som enten har indeholdt for meget krydderi eller grøntsager (og nogle gange begge dele) ;O)
Men når man spørger ham, og han fortæller at han mere eller mindre lever af kød, så kan jeg da godt se at han må være mere end almindelig udfordret i et land, hvor mange lever efter sundheds tallerkenen...

Godt vi i familien ikke er fiskespisere også - så ville han da skulle have ekstra lommepenge tilsendt til flere kebabs ;O))
Men når man laver to retter mad samme dag og han med et stort grin siger det var rigtig godt - ja så VED man bare - at det VAR godt .... ;O)